Svend Tovsen Brekke

Fra Tinds Præstegjeld

Øvre Tellemarkens østfjeldske Sorenskrierie

...

og historia om korleis han kom til Akershus Slaveri

Svend og broren Halvor gifta seg med søstrene Aase og Gro Brekke. Svend var 24 år og Aase var 54 år da dei gifta seg og aldersskilnaden mellom Halvor og Gro var omtrent den same. Stor aldersskilnad var det nok ofte, men det var likevel nokså uvanlig at brura var over dobbelt så gammel som sin ektemann.

For Aase og Svend endte det med tragedie. Den 11. desember 1846 gjorde Svend seg skyldig i drap. «Sven Tovsen Brekke 32 Aar har ved voldelig Handling bragt sin Kone avdage». Svend fekk dødsdom. 

Han fekk seinare omgjort straffa til livsvarig straffearbeide og sona straffa på Akershus festning som fange nummer 8. Vi finn han der ved folketellingen i 1865. Svend døde av lungetæring i fengselet i 1871. Han blei 57 år gammel. Det blei halde jordpåkastelse og deretter blei «Liget brakt paa Anatomikammeret» På denne tida var det vanleg at straffanger blei sendt dit. Rundt 1870 var det spesielt dei som døde av lungetæring som kom på «Anatomikammeret».

Den Norske Rigstidende, lørdag 2. oktober 1847

Svend Tovsson Brekke (1814-1871) vart født i Kleiva under Svalstuen i Atrå den 5. mai 1814. Foreldra var Tov Sveinsson Høgelid (1774-1857) og Aslaug Høljesdotter (1783-1868). Familien flutte mykje rundt i bygda før dei kom til Høgelid. Det var truleg Tov som rudde denne plassen omkring 1830. Tov var husmann og han og Aslaug fekk 12 barn. 

Aase Jonsdotter Brekke (1784-1846) var eldste dotter til Jon Jonsson Brekke (1751-1819) og Barbrau Jonsdotter Heggtveit (1753-1830). I Tinnsoga kan vi lese «Jon var elles ein velhalden husmann. Han lånte soleis bort 247 rdl. til Ola Olsson Gjøystdal i 1809 og fekk pant i Brekke.» Jon og Barbrau fekk tre døttre som alle gifta seg seint i livet etter at foreldra var døde.

Kva hende på garden Nord-Brekke i Atrå den 11. desember 1846?

Avisa Den Norske Rigstidende skreiv mykje om saka, det same gjorde Correspondenten (Skien), Norsk retstidende og fleire norske aviser. Her er noko av det avisene skreiv om saka.

Correspondenten (Skien), lørdag 6. februar 1847
Rigstiden beretter følgende Tildragelse fra Tinds Præstegjeld, øvre Tellemarkens østfjeldske Sorenskriverie, d.4de. M. af Svend Tovsen Brække. «Dreven af Samvittighetsnag, fremstod Manden ved den over hans kones Liig afholdte Obductionsforretning og bekjendte at være hendes Banemeand.

Gjerningsmanden har under forhøret forklart sig nærmere således: han er 32 Aar gammel, en Søn af de endnu levende Ægtefolk Tov Svendsen og Aslaug Høljesdatter. Han er født i Tind, og har stedse opholdt sig der. Det er nu omtrent 8 Aar siden at han indgik i Ægteskab med Aase Johnsdatter, hvilket Ægteskab blev sluttet imod hans Tilbøilighed; men deels blev han fristet af hendes Smule Velstand, og deels blev han ogsaa overtalt af sine Foreldre.

Et par Aar var dette Ægteskab nogenlunde fredsommeligt, men senere blev der oftere Uenighed mellem ham og hende. Han maa erkjende, at han ikke havde noeget med Grund at udsætte paa hende, og isærdeleshed ikke at hun var en slet huusmoder, da hun tvertimod viste sig saa stræbsom og virksom som hendes kræfter tillode;

Anledningen til Uenigheden var derimod væsentlig den, at hun mistænkte ham for at staae i utilladelig Forbindelse med et andet Fruentimmer, og deels den, at hun syntes, at han ødelagde hendes Velfærd. Den nævnte Mistanke forsikkrer han at have været ganske ugrunnet, men hvad angaar den anden af konens Underposter, kan han ei fragaae, at han forvaltede sin og hendes Formue mindre godt, hvorfor han ogsaa for omtrent 4 Aar siden blev umyndiggjort.

Om Misgjerningen forklarer han, at den Dag Drabet foregik var hans kone utilfreds med at han havde leveret en Anden noget Uld, hvorover opstod Ordstrid mellem dem. Denne udartede senere, efterat saavel han som konen var komne udenfor Huset til Haandgribeligheder. Han slog da først til hende med knyttet Næve i Tindingen, saa at hun tumlede omkuld; hvorimod han erklærer, at han ei har brugt noget Berge eller givet hende mere end det ene Slag. Men da hans kone reiste sig igjen, geb han hende, som han siger, med den ene Haand over Struben, hvorefter hun atter segnede, og han lagde sig over hende, idet han vedblivende holdt hende med haanden over Struben. Han siger at han, da han derefter slap Taget, og saae konen liggende ubevægelig paa Marken, endda ikke rigtig skjønnede, om hun var død eller ei; han bar hende imidlertid ind i Stuen, og saae ikke Livstegn hos hende senere. Udaaden passerede noen Tid efterat det var blevet mørkt om Aftenen. Hand benegter at noegnsinde den Tanke er falden ham ind, at ombringe konen, forinden den her fortalte begivenhed indtraf; men erkjender dog utvetydigt at det i handlingens Øieblik var hans Forsæt at dræbe hende.

De afhørte Folk af Bygden have ved Forhøret anført om Angjældende, at han er af en stridigt Gemyt og enfoldig; hvorimot konen siges at have været et skikkeligt og stræbsomt Menneske; hun var, da hun døde, omtrent 63 Aar gammel.

Akershus Festning

Akershus festning

Den Norske Rigstidende, lørdag 2. oktober 1847
Den 11te December f A. døde Aase Johnsdatter uden foregaaende Sygdom. Uagtet de Spoer til voldsom Medfart, der fandtes paa Liget, og den Mistanke, der strax opstod imot Manden, negtede denne dog, da Lensmanden fire Dage derefter synede Liget, at være Skyld i konens Død. Efter at være bleven arresteret aflagde han derimod den 4de Januar d. A. for sin Broder og et andet Vidne Tilstaaelse om at have dræbt konen, og denne Tilstaaelse har han senere vedstaaet. Han forklarer saaledes at være om Aftenen den fornævnte 11te December geraadet i ordstrid med konen i Anledning af at han havde lovet en af Naboerne endeel Uld til Dækkelse af Gjæld.

Han havde «knebet hende fast om Halsen og stødt hendes Hoved gjentagne Gange imod den stivfrosne, ved Smaastene ujevne Jord, indtil hun, ifølge Obducentens Concllusjion, væsentlig formedelst Qvæling, oppgav Aanden.» – «Angjældende har ligeledes erkjendt, i sin opbragte Sindsstemning at have handlet med Forsæt at dræbe konen; men han benegter bestem før Mishandlingne begyndte, at have havt noen Tanke om at drebe konen, ligesom han opgiver umiddelbart efter Gjærningen at have bitterlig angeret samme, og ved at rulle konens Lægeme søgt at bringe Liv i det igjen, ja endog at være besvimet, da han havde fuldkomment overbeviist sig om hendes Død.

Akershus Slaveri, Snekkerverkstedet ca. 1895
Foto: Hans Wingaard Friis

Norsk retstidende (årlig : trykt utg.). 1847 Vol. 12
Saavel ved den af Sorenskriveren i øvre Thelemarkens østenfjeldske Sorenskriverie under 7de Februar sidstleden afsagte Underretsdom, som ved den af Høiesteret stadføstede Overretsdom af 17de April næstefter er Angjeldende efter 14-5 tilfunden at have sit Liv forbrudt. – Salarium til Actor 8 Spd.

Den Norske Rigstidende, lørdag 2. oktober 1847
«Angjældende er ikke anseet skyldig i overlagt Drab eller Mord, og han vilde saaledes, hvis ikke den Dræbte havde været hans Ægtefælle, ikke være bleven ilagt Livsstraf. Men naar Angjeldene saaledes alene er dømt fra Livet paa Grund af sit ægteskabelige Forhold til den Dræbte, maa det formeentlig tale afgjørende imed Dødstraffens Fuldbyrdelse i nærværende Tilfælde, at Forbindelsen mellom Angjeldende og den Dræbte var saa lidet stemmende med Ægteskabets naturlige Væsen og Hensigt, samt at derhos Stiftelsen af denne urimelige Forbindelse i sin Tid meest maate være den Dræbte, der var saa meget forud for Angjeldende i Alder og Modenhed, at tilregne. 

Naar nu hertil lægges, at Angjældene har ringe Evner og at hans Opdragelse har været forsømt, at han har et undertiden endog indtil Rasei opfarende Gemyt, samt endelig, at konen efter hans Forklaring, den man i det Hele maa lægge til Grund, tildeels selv æggede ham til det Raseri, hvori han fattede og fuldbragte sit usalige Forsæt, saa finder Høiesteret, at der er saa meget større Grund til at anbefale Angj. til Benaadning for Livsstraffen.

Ogsaa Justuts-Departementet finder, at der efter de forhaandenværende Omstændigheder er Føie til at fritage Anggjeldende for den ham tilfundne Livsstraff, mod at han hensættes til Strafarbeide på Livstid»

 
 
 

Maleriet «Fra Slaveriet, Akershus» fra 1879 av Karl Edvard Diriks med fanger og fangevoktere.

Kilder:

Einung, H.H. Tinn Soga 2, side 379, Tinn Soga 2 
Digitalarkivet.no
Correspondenten (Skien), lørdag 6. februar 1847, Correspondenten
Norsk retstidende (årlig : trykt utg.). 1847 Vol. 12, Norsk Retstidende
Den Norske Rigstidende, lørdag 2. oktober 1847, Den Norske Rigstidende