Svend Tovsen Brekke

Correspondenten (Skien), lørdag 6. februar 1847
Rigstiden beretter følgende Tildragelse fra Tinds Præstegjeld, øvre Tellemarkens østfjeldske Sorenskriverie, d.4de. M. af Svend Tovsen Brække. «Dreven af Samvittighetsnag, fremstod Manden ved den over hans kones Liig afholdte Obductionsforretning og bekjendte at være hendes Banemeand.

Gjerningsmanden har under forhøret forklart sig nærmere således: han er 32 Aar gammel, en Søn af de endnu levende Ægtefolk Tov Svendsen og Aslaug Høljesdatter. Han er født i Tind, og har stedse opholdt sig der. Det er nu omtrent 8 Aar siden at han indgik i Ægteskab med Aase Johnsdatter, hvilket Ægteskab blev sluttet imod hans Tilbøilighed; men deels blev han fristet af hendes Smule Velstand, og deels blev han ogsaa overtalt af sine Foreldre.

Et par Aar var dette Ægteskab nogenlunde fredsommeligt, men senere blev der oftere Uenighed mellem ham og hende. Han maa erkjende, at han ikke havde noeget med Grund at udsætte paa hende, og isærdeleshed ikke at hun var en slet huusmoder, da hun tvertimod viste sig saa stræbsom og virksom som hendes kræfter tillode;

Anledningen til Uenigheden var derimod væsentlig den, at hun mistænkte ham for at staae i utilladelig Forbindelse med et andet Fruentimmer, og deels den, at hun syntes, at han ødelagde hendes Velfærd. Den nævnte Mistanke forsikkrer han at have været ganske ugrunnet, men hvad angaar den anden af konens Underposter, kan han ei fragaae, at han forvaltede sin og hendes Formue mindre godt, hvorfor han ogsaa for omtrent 4 Aar siden blev umyndiggjort.

Om Misgjerningen forklarer han, at den Dag Drabet foregik var hans kone utilfreds med at han havde leveret en Anden noget Uld, hvorover opstod Ordstrid mellem dem. Denne udartede senere, efterat saavel han som konen var komne udenfor Huset til Haandgribeligheder. Han slog da først til hende med knyttet Næve i Tindingen, saa at hun tumlede omkuld; hvorimod han erklærer, at han ei har brugt noget Berge eller givet hende mere end det ene Slag. Men da hans kone reiste sig igjen, geb han hende, som han siger, med den ene Haand over Struben, hvorefter hun atter segnede, og han lagde sig over hende, idet han vedblivende holdt hende med haanden over Struben. Han siger at han, da han derefter slap Taget, og saae konen liggende ubevægelig paa Marken, endda ikke rigtig skjønnede, om hun var død eller ei; han bar hende imidlertid ind i Stuen, og saae ikke Livstegn hos hende senere. Udaaden passerede noen Tid efterat det var blevet mørkt om Aftenen. Hand benegter at noegnsinde den Tanke er falden ham ind, at ombringe konen, forinden den her fortalte begivenhed indtraf; men erkjender dog utvetydigt at det i handlingens Øieblik var hans Forsæt at dræbe hende.

De afhørte Folk af Bygden have ved Forhøret anført om Angjældende, at han er af en stridigt Gemyt og enfoldig; hvorimot konen siges at have været et skikkeligt og stræbsomt Menneske; hun var, da hun døde, omtrent 63 Aar gammel.