SAKO, Øvre Telemark østfjelske sorenskriveri, F/Fc/Fcb/L0003: Ekstrarettsprotokoll, straffesaker, 1846-1849, s. 512-520
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10311502052259

side 513

Aar 1849 den 10de Januar blev en Extraret sat paa Graver i Tinn

under Administration af const. Sorenskriver Bugge i Overvær

af Laugrettet: Gjermund Svendsen Graver og Hans Kittilsen Graver.

Hvorda! Foretages Forhør angaaende Sagen Anne Larsdatter Liens

Dødsmaade.

Administrator fremlagde Forhørsindkaldelse af 31 frl., hvorhos han

bemærkede, at de øvrige Forhørets vedkommende Documenter ere

af ham tilsendt Districtslæge Krabbe til foreløpig Afbenyttelse  i Anled-

ning af den reqvirerede Obductionsforretning og med Anmodning

om at tilbagesende dem inden Administrators Afreise.  Admini-

strator har imidlertid ikke endnu modtaget dem, og har paa Reisen

hid erfaret, at Districtslægen heller ikke har dem med, men at han har

indlagt dem i en Convolut til Sorenskriveren, og da maa saaledes for-

modes at være indløben til Contoret efter Administrators Afreise.

Dette antages imidlertid ikke at kunne hindre Forhørets Afholdelse, da

Administrator erindrer det Væsentlige af Documenternes Indhold,

Videre bemærkede han, at han ved Oversendelsen af Forhørsindkaldelsen

har anmodet Lensmanden om at besørge Liget bragt til et Sted her i

Nærheden saa betimelig, at det til i dag kunde være optøet for at Obduc-

tionsforretningen kunde blive afholdt samtidig med Forhøret, og at han

nu erfarer, at dette forsaavidt er afstedkommet, at Liget var indbragt

paa Lien i går for at optøes, og er hidbragt i dag, men at det endnu er

saa tilfrosset, at Districtslægen maa udsætte Obductionen til i morgen.

Forhøret kan derimod ikke udsættes, blandt Andet af den Grund, at

Administrator i morgen maa afreise til Sauland, hvor han den 12te

har 5 forudberammede Forretninger.  Forhørsindkaldelsen ind-

tages: #                       Derefter fremstod som

            1ste Deponent Lensmand O. Hansen, der henholdt sig til sin Skrivel-

se til Fogden med Tilføiende paa speciel Anledning, at det var paa

Stegerud, at han hørte Rygtet om at man havde Mistanke om, at Pigen

side 514

Anne Larsdatter skulde være dræbt, og at det var Snedker Kittil Tofsen

Rui, som først foranledigede Samtalen, idet han spurgte Deponenten om der ikke

snart skulde blive Forhør, hvortil Deponenten svarede, at der rimeligvis

ikke vilde blive noget Forhør, naar man ikke hevde Mistanke til Nogen.

Hertil bemærkede bemeldte Kittil, at det var besynderligt om der ikke

skulde blive noget Forhør, hvorfor han tilføiede, at «om han end havde gjort

10 Børn paa en Pige, saa vilde han dog ei dræbe hende».  Hertil yttrede

Konen Gro Johnsdatter: «Du taler som en Gap du».  Det var saavidt

erindres John Stegerud, som først yttrede, at man havde seet Spor fra

Gjerningsstedet til Veien, hvorhos der blev yttret, at man havde hørt

Rygte om, at Ole Knudsen Lien efterat Synsforretningen var afholdt

skulde være bortrømt, hvilket imidlertid ved nogle strax efter tilstæde-

komne Folk oplyses at være urigtigt.  Efter de Undersøgelser Depo-

nenten senere har anstillet, har han ikke kunnet opdage Noget, der be-

styrker den yttrede Mistanke.

            2den Deponent Kittil Tofsen Rui, omtrent 28 Aar gammel,

forklarede, at han ingensomhelst Oplysning veed at give om paa hvilken

Maade Pigen Anne Larsdatter Lien er kommen af Dage, og at han in

Specie ikke har hørt Rygte om at Ole Knudsen Lien skulde have ombragt

hende.  Hans Spørgsmaal til 1ste Deponent grundede sig derpaa, at han syntes

det var besynderligt, at en saa frimodig Pige, som den Afdøde var, skulde

have ombragt sig selv, og dersom Dep. har gjordt et saadant Tillæg til sine

Yttringer, som 1ste Dep. har omforklaret, hvilket er meget muelig,

da grunder dette sig i al Fald kun i en øieblikkelig Indskydelse eller

et Indfald.  Hvad deraf de andre Tilstedeværende blev yttrede kan

Dep. ikke nøie erindre.

            3die Deponent John Gjermundsen Stegerud, 22 Aar gl. forkla-

rede, at han nok af flere af de mange veifarende Folk, der ere komne

indom paa Skydsstationen Stegerud, har hørt Rygte om, at man havde

Mistanke om at Pigen Anne Lien skulde være ombragt og altsaa

ikke selv have taget sig af Dage; men han hørte aldrig, at der blev nævnt

hvem man havde Mistanke til, og han kan saaledes heller ikke have

sagt dette til Lensmanden.  Deponenten er heller ikke istand til at

opgive hvem han har hørt dette Rygte af.  Han havde ogsaa hørt Rygte om

at der skulde være seet Spor fra Gjerningsstedet til Veien, men heller ikke

for dette Rygte kan han give nogen Hjemmel.  Om der da Lensman-

den var paa Stegerud blev yttret Noget om at Ole Knudsen Lien skulde

være rømt, kan Deponenten ikke erindre, skjøndt dette nok er mueligt.

            4de Deponentinde Gro Johnsdatter Stegerud, henved 50 Aar gammel,

forklarede, at hun vel af Flere, som har været indom paa Stegerud,

kan have hørt Yttringer om at saadant som var skeet med Anne

side 515

Lien var fælt; men nogen ligefrem Yttring om at man havde

Mistanke om at nogen Anden skulde have dræbt hende har hun ikke

hørt, og antager derfor heller ikke, at hun kan have sagt saadant for

Lensmanden.

            5te Deponent Knud Olsen Fossekaasa, 28 Aar gl., forklarede, at

han tilfældigviis kom til Gaardeparten Lien den Aften, som Anne Larsdatter

havde hængt sig om Dagen.  Han havde et Ærinde til en Plads i Nærheden, men da

han kom til Lien fik han høre, at den Person, han søgte efter, ikke var hjem-

me, og Deponenten begav sig derfor paa Hjemveien, men blev kaldt til-

bage igjen af Beboerne Knud Jensen og Sønnen Ole, hvilke da spurgte

Deponenten om han ei havde seet Noget til deres Pige, som ei havde været

hjemme siden hun om Dagen var drævet ud med Creaturerne.  Deponenten

vidste ikke at give nogen Besked herom, men forblev, efter hines Anmod-

ning paa Lien om Natten, for at være dem behjælpelig med at søge efter

hende Dagen efter.  Om Morgenen begav Deponenten sig hen til Pigens

Moder (som boer ½ Miil fra Lien) for at spørge efter hende, da man rimeligt

antog, at hun var gaaen dit, men da Dep. her fik vide, at hun ei havde været

der, begav han sig i Følge med hendes Broder Halvor Larsen tilbage til Lien,

hvorfra de i Forening med Ole Knudsen Lien begav sig ud i Marken

for at søge efter hende.  Der var endnu næsten bart, saa at Creaturerne

kunde gaae lidt ude og ernære sig ved Lynget; der var kun faldet et ganske

tyndt Snelag saavidt at man nogenlunde kunde see Spor efter hvor Nogen

var gaaet.  Nordenfor Liens Huse strax ved Skoven saae man Spor, som

antages at være Anne Larsdatters, da det nemlig viste sig at være efter

smaae Fødder og Fruentimmersko.  Disse Spor forfulgte de til de kom nær

til et tykt Holt (Buskas), og da det ei tydeligen kunde sees hvor de vi-

dere gik hen, og Deponenten ei antog, at hun kunde have trængt ind i Holtet,

gik Deponenten noget videre forbi dette og fandt Noget, som han

tænkte var Menneskespor, uden at han saae enten de gik fra eller til

Holtet, men i det samme blev han tilraabt af Ole Knudsen

og Halvor Larsen, som imidlertid havde opdaget, at der gik Spor ind

gjennom Holtet, og han undersøgte derfor ikke nærmere sine formeentlige Spor.

Medens nu Ole alene begav sig ind gjennom Holtet

gik Halvor hen til Deponenten indtil Ole raabte til dem, at han havde

fundet hende, hvorpaa ogsaa de gik derhen og saae at hun hang i et Birketræe

hvor Strikken var gjordt fast i en Kløft.  Hun hang saa lavt, at hun havde maat-

tet bøie Knærne for ikke at berøre Jorden.  Det var i et kort

Tømmestykke hun hang, men Deponenten var ikke saa nær inde ved hende

at han kunde see om Strikken var tilstrammet som Løkke eller paa hvilken

Maade den var bundet om Halsen.  Saavel Deponenten som de Andre

bleve forskrækkede ved at finde hende i saadan Stilling og begav sig strax

tilbage til Lien, hvorfra Halvor strax begav sig til Præsten (som boer

mange Miile derfra) for at melde det Indtrufne.  Saavel Deponenten

som de Andre stode i den Formening, at de ikke maatte røre ved

side 516

Liget, førend Lensmanden havde besigtiget det.  Imidlertid

havde Halvor truffet Præsten ved Hofvin Kirke og faaet vide af ham

at det ikke var nødvendigt at oppebie Lensmandens Komme førend

man tog Liget ned, og nu blev da dette foretaget om Mandagen, medens

det var om Løverdagen, man først fandt Pigen.  Efterat Deponenten

og de Øvrige om Løverdagen havde begivet sig tilbage til Lien hørte

han enten af Knud Lien eller af Sønnen Ole under den Samtale som

fandt Sted i Anledning af det Passerede, at en Gunnuf Øverbakke som

havde yttret, at Anne havde været hos ham om Høsten for at blive aareladt

men at han ikke havde villet gjøre dette, da han ikke troede hende [godt?]

men frygtede for, at hun var frugtsommelig.  Der blev dog ikke talt om

hvem man havde mistænkt for at have havt legemlig Omgang med hende, og

Dep., der boer omtr. ½ Miil fra Lien, har heller ikke før hørt om

noget Saadant.  Det var Knud Jensen Lien, der om Mandagen i Over-

vær af Deponenten, Halvor Larsen og Ole Knudsen og endeel Andre, nedskar Liget, men

Deponenten lagde heller ikke da Mærke til hvorledes Strikken var fæstet om

Halsen.            Deponenten tilføier, at det var ved en Bæk

som han syntes Sporene ophørte, og viste det sig her, at Pigen havde vendt

sig om, hvilket for Deponenten opvakte den Formodning, at hun endda

havde været i nogen Tvivlraadighed om hun skulde beslutte sig til at udføre

Gjerningen eller ikke.  Deponenten bemærker nu, at han ikke om Løverdagen var inde

i selve Holtet, men stod paa en Bakke og saa ned paa det Sted hvor

Pigen hang.  Han kan saaledes ikke bestemt siige om der gik Spor fra Ste-

det eller ikke, og om Søndagen var der sneet og sludet meget, saa at

man om Mandagen, da Liget blev nedskaaret ei kunde see nogen Spor.

Videre tillægger Deponenten nu, at det var efter at Dep. første Gang havde

forladt Lien, at Folkene der kom til at tale om hvor der kunde være bleven af

Pigen, og at dette gav Anledning til at Dep. blev tilbagekaldt.  Under

den Samtale, som derefter fandt Sted yttrede Ole Knudsen at han havde seet,

at Anne da hun gik, havde foruden en Sæk, som hun skulde have med for at

hente noget Sand i, tillige havde medtaget nogle Tømmestubber og at han

havde spurgt hende hvad hun vilde med disse, hvortil hun blot havde svaret

«Det skiller Deg ikke.»

            6te Deponent Halvor Larsen Fosso, 20 Aar gammel, forklarede sig

angaaende hvad der passerede ved Eftersøgningen som 5te Deponent, dog

at han ei saa de Spor 5te Deponent troede at have fundet, men

kun hørte 5te Deponent raabe, at han troede, at hun havde faret der, i det Depo-

nenten og Ole Knudsen havde fundet de Spor, som førte ind gjennom Holtet.

Deponenten tillægger, at Knud Jensen Lien om Løverdagen yttrede, at de

(Beboerne af Lien) ei I: uagtet Creaturerne vare komne hjem af sig selv

og de formeentlig havde Frygt for at Anne kunde have gjordt noget Galt :

side 517

ei vilde søge efter hende om Aftenen, men bie til der kom flere Folk til.

Deponenten har ingen Kundskab om at hans Søster skulde være frugtsommelig

og har aldrig hørt saadant omtale førend dette, efterat man havde fundet hende

død, blev yttret Mistanke herom paa Lien.  Deponenten havde Fredag Morgen

(samme Dag hun blev borte) været paa Lien og talt med sin Søster og da var

hun tilsyneladende munter og gik og sang.  Da Deponenten forlod hende skulde

han med Ole Knudsen hen til et Sted, hvor denne brændte Kul.  Efter

hvad Ole senere fortalte, var Anne kort efter kommen hen til dette

Sted og havde spurgt Ole om det var længe siden Dep. reiste, hvortil han havde

svaret, at det var ganske nys, og i det samme havde hun vendt sig og tørret

sig i Ansigtet med en Sæk hun bar paa, som om hun græd.  Det var da han havde

seet, at hun bar paa Tømmene.  Deponenten veed ikke, at hans afdøde Søster

var forlovet med Nogen.  Hun var af et meget muntert Temperament

og syntes stedse at være glad.          Forøvrigt vidste han Intet til Oplysning.

            5te Deponent fremstod igjen og foklarede, at det var om Aftenen

han kom til Lien, og at det allerede var mørkt da han første Gang gik

derfra.  Folkene der havde den Gang ikke talede Noget om at Pigen var borte, og

det var først da han kom tilbage igjen, at der for Dep. blev

yttret Noget herom.  Det var da – altsaa Fredag Aften – at den af Depo-

nenten før omforklarede Yttring om hvad Gunnuf Øverbakke skulde

have sagt saavelsom Ole Knudsens Yttring om at have seet Anne gaa

bort med Tømmene faldt.  Der blev først yttret Formodning om

at Pigen kunde have gaaet hjem til Moderen, men da de af Ole om-

forklarede Tømmer forgjæves bleve eftersøgte opstod ogsaa Frygt for at

hun kunde have taget sig af Dage, skjøndt man ikke vidste nogen Aarsag

til saadan Gjerning.  Imidlertid gav dette Anledning til at der blev

talt om hvad Gunnuf Øverbakke havde sagt, uden at Deponenten erindrer

hvem det var som fremkom dermed.  Om Aftenen vilde de imid-

lertid ikke søge efter hende.

            6te Deponent siger, at Knud Lien yttrede om Løverdag Morgen at han ei

havde villet eftersøge Pigen, forinden han havde sendt Bud til dem (Dep.

og Halvor) og faaet flere Folk med sig.

            7de Deponentinde Johanne Larsdatter Fosso, 56 eller 57 Aar gl.

forklarede at hun er Moder til Anne Larsdatter Lien, men at hun ikke

har nogen Kundskab om hvorledes denne er kommen af Dage eller, saafremt hun

har taget Livet af sig selv, hvad der kan have bevæget hende dertil.  Hun fortalte

nok for Dep. engang i Høst, at hendes Menses vare standsede, men tilføiede, at

dette havde hun faat i Vaar derved at hun havde gaaet og vadet i en Myr og at hun

vel undertiden følte Smerter deraf, men ikke betydelige.  Hun var hjemme

hos Deponentinden Løverdagen førend hun fandtes død, og da var hun ved sit

sædvanlige gode Humeur.  Da hun kom og fandt Deponentinden syg græd hun over dette,

men da hun siden mærkede, at Dep. kom sig igjen, blev hun atter munter, glæ-

dede sig til Julen og til Alt, og blandt Andet tilklippede

sig en ny Trøie.           Det faldt imidlertid ikke Dep. ind da at spørge

side 518

om hun havde faaet sine Menses igjen. # Den Afdøde var 24 Aar gl.

og Dep. har ingen Kundskab om at hun var forlovet. # Hun havde ikke [nævnt?]

for Deponentinden, at hun havde henvendt sig til Gunnuf Øverbakke for at blive

aareladt, og Dep. fik først høre dette af Ragnild Lien efterat Anne var funden død.

            8de Deponentinde Ingeri Christophersdatter Reisjaa, omtrent 36 Aar

gl. forklarede, at hun Intet vidste til Oplysning i Sagen. Hun boer omtrent

½ Miil fra Lien, hvor afdøde Anne Larsdatter i nogle Aar har tjent.  Deponent-

inden havde aldrig hørt det mindste ufordeelagtigt Omtale om bemeldte Pige og har

saaledes heller ikke nogen Formodning om hvem der kan have været hendes

Elsker, hvis det forholder sig saa, at hun var frugtsommelig, hvorom Dep. ingen

Kundskab har.

            9de Deponent Ambros Gjermundsen Dalen, 42 Aar gl., forklarede

at han er En af dem, som vare med, da Knud Jensen Lien nedskar Liget.

Deponenten lagde nøie Mærke til hvorledes Liget hang.  Dette var i en

Birk, hvori nogle lynde Tømmer var gjordte faste i en Kløft, og i disse hang hun.

Tømmene dannede en Rendesnare om Halsen og Lykken var bag i Nakken.

Den Afdøde hang meget lavt, saa at Knærne næsten berørte Jorden.  Deponen-

ten har ingensomhelst Kundskab om at nogen Anden skulle have ombragt hende.

En Formodning om at hun var frugtsommelig blev yttret da man havde fun-

det hende død, men Deponenten, der boer henved ¼ Miil fra Lien og er nærmeste Na-

bo til denne Gaard, har aldrig før hørt noget Rygte om saadant, ligesom han heller

aldrig hørte, at Nogen gik paa Frieri til Pigen.  Deponenten bemærker paa

Anledning, at den Green eller Kløft hvori Liget hang var meget stiv, saa at den ei bæn-

des af Ligets Tyngde.

            10de Deponent Knud Jensen Lien, omtrent 52 eller 53 Aar gammel,

forklarede, at han ikke har nogen Kundskab om hvorledes Pigen Anne Larsdat-

ter er kommen af Dage, og at han ei saae Liget førend da han om Mandagen

i Følge med endeel Andre gik hen for at skjære det ned.  Angaaende hvor-

ledes Liget hang m.m. forklarede han sig som 9de Deponent.  Han havde om Sønda-

gen været ved Hofvin for at tale med Præsten om man maatte nedtage Li-

get førend Lensmanden kom.  Angaaende hvad der passerede om Fredagen

forklarer han sig i det væsenlige overeensstemmende med 5te Deponent, i det

han angiver, at det vistnok var saa, at Creaturerne kom hjem af sig selv, men

at man den gang ikke tænkte Andet, end at Pigen var gaaet hjem til sine

Forældre, og det var først da hans Søn Ole kom til at yttre, at han havde

bemærket, at hun havde havt et Stykke Tømmer rundet om Haanden da hun

gik du, at man begynte at fatte Mistanke om at hun kunde have taget sig af

Dage, men da var det allerede bleven mørkt og det var meget

glat og stormede stærkt, hvoraarsag hendes Eftersøgen blev udsat til Morgenen

efter.  At formode, at hun kunde være kommen til nogen Skade ved ulyk-

kelig Hændelse kunde man ikke have Grund til, saasom Creaturerne ei havde

været længer borte, end at man kunde høre Bjelderne fra Husene, og

altsaa maatte have hørt hendes Skrig, hvis saa havde været.  Deponenten

maa efter den Stilling, hvori Liget fandtes, antage, at Pigen har ombragt

side 519

sig selv.  Nogen Bevæggrund hertil kjender han ikke, men har Formod-

ning om at hun maa have været frugtsommelig.  Denne Formodning

grunder han derpaa, at da Gunnuf Øverbakke i Høst var paa Lien for at

aarelade Deponentens Kone, bad ogsaa Anne ham om at han vilde

aarelade hende paa Armen og paa Foden, men dette nægtede Gunnuf

og idet han henvendte sig til Deponentens Kone yttrede han «Jeg er halvræd

Pigen Din» (dvs: at han frygtede for at der var noget Galt paafærde.)  Deponentens

Kone tog hende da ind i Kammeret og spurgte hende (efter hvad Konen

senere har fortalt Dep.) om hun var frugtsommelig, hvilket hun imidler-

tid under gjentagne Eder benægtede.  Forudsat, at det virkelig forhol-

der sig saa, at Anne var frugtsommelig, har Deponenten dog ingen

Kundskab om hvem der har foraarsaget dette.  Deponenten og Kone laae

i Sommer i Staburet, Deponentens Søn laae i Kammeret ved Siden

af Stuen og var den Eneste som laae i denne Bygning, og Anne laae

paa Laaven, men naar Deponentens Søn var borte, laae hun i den-

nes Seng.  Der er paa Gaarden Lien ingen andre Mandfolk

end Deponenten og hans Søn.  Gaarden ligger vistnok temmelig

eensomt, men dog ikke langt fra Alfarveien.  Deponenten har flere

Ganger spurgt sin Søn om han har havt Noget med den Afdøde at skaffe, men

han har stedse benægtet dette.  Aarsagen til at Liget ei blev nedtaget strax

efter at man havde fundet det var, at Dep. som de Øvrige stode i den Troe,

at dette ei maatte gjøres førend Lensmanden kom.

            11te Deponentinde Ragnild Knudsdatter Lien, omtrent 53 Aar

1. forklarede sig for sit Vedkommende som 10de Deponent, dog at hun aldrig

har spurgt sin Søn om han har havt med den Afdøde at skaffe.  Det havde

være Deponentindens Ønske, da man savnede Pigen om Aftenen og

man begyndte at frygte for at hun kunde være kommen til Noget, at der

strax skulde skee Undersøgelse efter hende, men det blæste sterkt ude, saa

at Tyriskonderne (der her bruges i stedet for Lys og Lygte) ikke kunde benyttes,

og derfor opgav hendes Mand sin Beslutning om da at søge efter hende,

            12te Deponent Ole Knudsen Lien, 24 Aar gammel, ikke i mili-

tair Tjeneste, afgav efter en længere Examination en i det væsentlige

med 5te Deponents overeensstemmende Forklaring.  Ligeledes er-

kjender han Rigtigheden af 6te Deponents Forklaring om hans Møte med

den Afdøde efterat 6te Dep. havde forladt ham, i det han dog tilføier, at

hun allerede græd, da hun mødte Dep., og at hun formeentlig ikke havde bemær-

ket ham førend hun stod lige foran ham.  Han benægter paa det Bestemte-

ste, at han nogensinde har havt legemlig Omgang med den Afdøde,

ligesom han benægter at have nogen Kundskab om hvorledes hun er kom-

men afdage, men troer, at hun maa have hængt sig selv.

Da flere Oplysninger ikke for Tiden vare at erholde, blev For-

side 520

høret hermed sluttet.

            Retsvidnerne fik udbetalt deres Tilkommende.  Retten hævet.

Joh. Bugge                  G. Svendsen                Hans Kittilsen
                                                                                    ih.Pen